Sebanyak 2 item atau buku ditemukan

Dead Man Talking

Dead Man Talking er beretningen om Gunnar Langemarks kamp mod en dødelig cancer i skjoldbruskkirtlen. Bogen er baseret på dagbogsnotater via Facebook, hvor han deler sine oplevelser og tanker med sit netværk. De fortæller om små og store sejre, håb og desillusion og om betydningen af støtten fra familie, netværk og følgere i de sociale medier. Rod, uvidenhed, fejldiagnosticering, dårlig kommunikation mellem afdelinger og hospitaler samt læger, der ikke har læst journalen. Kampen for at overleve er stærkt udfordret af et social- og sundhedssystem præget af bureaukrati, mistro og arrogance. Systemet forventer at styre borgeren og kan ikke rumme, at der stilles krav. Gunnar Langemark er kontant i kritikken og rejser en række spørgsmål om den måde, velfærdsstaten behandler landets borgere på, når de er i krise. Et andet centralt element i bogen er Gunnar Langemarks brug af cannabisolie til at lindre smerter, dæmpe angst og give appetit samt beslutningen om at se stort på loven, da han i en periode ikke kan se andre muligheder for at redde sit liv.

Stik imod alle eksperters råd om ikke at blotte sig for meget, fordi man derved
bliver sårbar overfor angreb. Jeg føler mig mindre sårbar, når jeg er ærlig. 10.
november 2015 Hospitalsopdatering: Der har været stuegang, og jeg har været
med ...

Dead Man Talking... and talking... and talking

PHILIP SORGEN is not really dead--it’s just that since he received his poetic license he has been dying to use it. Philip has been an actuarial trainee at Metropolitan Life Insurance Company, a Sp4 in The U.S. Army reserve and then for thirtyfour rewarding years, a mathematcs teacher at Great Neck North High School . He plays the piano by ear,composes music (with a pencil) and has tennis elbow, which is a lot less severe than tennis balls. He is the husband of one, a father of two and a grandfather of three. This is the story of his life.

That was the beauty of having no reservations anywhere. We were slightly better
off than the backpackers because we had a Fiat waiting for us at the airport. I
looked at these kids with their sleeping bags, thumbing rides out of the airport,
and whispered to the air, “I've got a car.” And whata car it was. The exact model
escapes me, but itlooked likeit went through a compactor. I think it was even
smaller than that VWin Israel.It was a stick shift, of course; otherwise the five
dollars a day ...